Om at søge støtte til hjælpemidler

Når man har en funktionsnedsættelse, fysisk, psykisk eller mental, kan man have behov for et hjælpemiddel, der kan støtte én i at klare sig i hverdagen.

Ifølge serviceloven skal kommunerne tilbyde borgerne et hjælpemiddel, hvis de har behov for det. Det er dit BEHOV, der afgør om du kan få støtte, ikke dine økonomiske forhold. Du kan kontakte din kommune og høre om du kan få bevilliget en Dintido.

Hvis du vil ansøge om støtte til Dintido, skal dette ske til din bopælskommune.

Du kan læse mere og sende din ansøgning på Borger.dk: Ansøgning om hjælpemidler og forbrugsgoder

Du kan læse mere om hjælpemidler til demensramte og hvordan man søger om støtte på Nationalt Videnscenter for Demens.

Uddrag fra Borger.dk:

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge kommunen, INDEN du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.